Vaner

Vaner

De fleste familier har rutiner for hverdagens opgaver og gøremål. Her finder du ideer til hvordan krop, bevægelse og motorisk udvikling kan inddrages ved små justeringer i jeres hverdag.
Børn vil gerne inddrages i opgaverne – hvis det er mindre overskuelige opgaver.
Forældre der overdrevent viser der skal bruges kræfter eller der skal fart på, motiverer også børnene til at give den hele armen og være med.

Så skal der handles ind
Mange gange er det efter ungerne er blevet hentet, at der også lige skal handles ind på hjemvejen. Undgå plageriet og få børnene til på en sjov måde at deltage i indkøbene.

Lav/tegn f.eks 5 forskellige kort eller udklip fra en reklame med de ting, som familien altid har i indkøbskurven f.eks mælk, smør, rugbrød, havregryn osv. Hav dem f.eks i din pung, så de er lige ved hånden. Når I sammen er ude at handle, så giv dit barn et kort af gangen, og lad barnet løbe af sted og finde tingen til indkøbskurven.

Når varerne skal lægges op på båndet, så stil kurven på gulvet, og læg sammen varerne på båndet. Hvem af jer vinder og får hurtigst flest varer op på båndet?

Når varerne skal bæres ind, kan det f.eks gøres på tid. Hvor lang tid tager det at få alle varerne ind, hvis man kun må tage en eller to ting fra bæreposen af gangen?

Mon far er ligeså hurtig som mor eller lille Sofie?

Måske er der også tid til en hurtig fodboldkamp i haven, inden familien går indenfor eller måske hop på trampolinen eller hvem kommer først rundt om huset tre gange?

Røg i køkkenet
Lav en tegning med forskellige arbejdsfunktioner illustreret ex. Skrælle kartofler, dække bord, smøre madpakke, gå ud med skraldespanden osv. Hæng arbejdstegningen et sted, hvor barnet kan se den, f.eks på køleskabet. Brug evt magneter som i børnehaven, og lad barnet vælge eller vælg sammen, hvilken aktivitet barnet skal gøre. Måske er opgaverne delt ud på forskellige ugedage, som der kan aftales og byttes rundt på.

Hvis man en dag laver abemad, kan de forskellige frugter gøres til bevægelser, inden de skæres. F.eks skal æblerne, inden de skæres, “plukkes” i krydsbevægelser, man skal hoppe som aber efter bananerne oppe i træerne eller være små appelsiner, der trilles rundt, inden de skrælles osv.

Eller lav en indianerret, hvor “grøntsagerne” skal danses, hyppes, hoppes, svinges, inden de kommes i gryden. Måske kan der synges en indianersang imens, så pulsen kommer op.

Mens retten står og snurrer på komfuret, kan man tage en ase-mase slåskamp på gulvet, madrassen eller i sofaen.

Eller lege pandekagen, som skal vendes. Barnet ligger fladt på maven og suger sig fast til gulvet som en pandekage, mens den voksne skal forsøge at vende pandekagen.

Inden alle sætter sig til bords kan der danses til en sang eller melodi, som familien godt kan lide. Det kan være stopdans med nye bevægelser, hver gang musikken stoppes. Næste stop skal alle ned på maven, næste gang snurres rundt osv. Alle skiftes til at finde på. En anden dag er det måske pulssangen, som synges og danses?

Alle får rørt sig, så man efterfølgende stille og roligt kan nyde den dejlige mad og tale med hinanden.

Puttetid
Gør det til en hyggestund, hvor børn og voksne kan få stresset helt af inden sengetid. Det sidste krudt kan bruges ved at trille, kravle, hoppe på et ben osv. ind til sengen. Måske forvandles man til et sjovt dyr, der bevæger sig af sted til sit sovested. En hurtig krybende slange, en træt hoppende frø, en tung slæbende elefant osv.

Oprydningen af legetøj kan blive en sjov bevægelsesleg, hvis man f.eks laver det til en stafet.

Afslutningen på dagen kan være en sanseleg, hvor mor eller fars fingre fortæller en godnathistorie på barnets ryg. Barnet kan blive trillet ind i dynen og vugget, mens man synger en stille godnatsang sammen. ZZzzzzzz