Natur og friluftsliv

file-page1

4 VÅDE VANDAKTIVITETER

FORBEREDELSE:
Hav sten, blade, kanel, opvaskemiddel, tagrender, rør, slanger, flasker og strips klar.

AKTIVITETER:
Hvordan løber vandet?: Hæng gamle tagrender, rør, flasker mm op på hegnet med strips og få vandet til at løbe fra et sted til et andet. Eksperimentér med forskellige hulstørrelser og forhindringer. Vandpytte-golf: Kaste sten i vandpytter, fra et startsted kastes mod første vandpyt. Når den er ramt stiller barnet sig i den og kaster videre i næste vandpyt osv. Bladbåd: Læg et blad i en vandpyt og få det til at sejle ved at komme sæbe på den ene ende af bladet. Undersøg overfladespænding: Et barn drysser kanel på en vandpyt, et andet drypper en dråbe opvaskemiddel deri.

STYRKER:
Koordinationen
Lysten til at komme ud i al slags vejr
Viden om vand
Fællesskabet / Samarbejde


file-page3

GENBRUGS TERNING

FORBEREDELSE:
Lav med børnene en terning af 18 skyllede mælkekartoner. Skær toppen af. Kom kartoner ind i hinanden så der er 9 stk. Byg nu en terning. Tape rundt om terningen for oven og for neden. Terningen kan få farver, ting fra naturen – blomst, frø, sten osv. Foto af egne børn der laver aktiviteter ude. Tal, prikker, bevægelser, billeder af kendte aktiviteter og meget anden på. Kun fantasien sætter grænser.

AKTIVITETER:
Den voksne eller et barn bestemme hvilke bevægelser de skal lave. Terning med tal og antal prikker kastes. Tæl højt og alle gør bevægelsen det givne antal. Terning med billede af børn fra egen institution, som slår koldbøtte, snurre rundt, hopper fra kanten af sandkassen, laver englehop, og…. Børnene kaster terningen og gør som på billedet. Kan kombineres med tal terning og gøres antal gange. Terning med billede af forskellige naturting i området kastes. Børnene løber ud og finder, bringer med tilbage. Terning med farver kastes og børnene løber ud og finder noget med den farve.

STYRKER:
Viden om at genbrug
Fantasi og kreativitet


file-page5

CYKELLEG GØR CYKELSIKKER

FORBEREDELSE:
Løbecykler, cykler, sæbebobler, afmærknings bånd, kegler, ringe eller hvad I ellers har… Brug fantasien.

AKTIVITETER:
Kongens efterfølger: En voksen er kongen og kører forrest. Alle de andre kører i en lang række efter ham. Kongen bestemmer hvordan der skal cykles: Vinker, trommer på styret, rejser sig og sætter sig i sadlen, svinger med benene osv. Efter noget tid byttes til ny konge, ved at kongen kører om bag i rækken. Pædagogen sørger for sværhedsgraden passer til børnene.

TIPS:
Lav bremsespor. Børnene cykler ved siden af hinanden. Den voksne råder 1-2-3 BREMS! Bremsesporene beundres og børnene måler hvor mange skridt det er. Fang sæbebobler fra cyklen. Tag også cyklen med på tur eller find cykel egnede områder i nærmiljøet.

STYRKER:
Balance, afstands- og fartbedømmelse, retningssans og en masse cykle manøvrer.
Tro på egne handlekompetencer.
Robusthed


file-page7

FØLG SNOREN

FORBEREDELSE:
Udlæg en (meget) lang snor rundt på legepladsen / i skoven. Gennem buskads, under/over grene, rundt om træer, op og ned ad bakker.

AKTIVITETER:
Hvert barn får nu en farvet gummiring sat på snoren og skal føre den fra den ene ende til den anden.

TIPS:
Banen kan gøres lettere/sværere ved måden snoren udlægges på (at føre snoren højt/lavt, igennem/bagom osv.)

STYRKER:
Rum/retningsfornemmelsen
Udholdenhed
Evnen til at vente på tur
Fællesskabet

OBS!: Snoren bruges som pædagogisk redskab og fjernes når legen er slut.


file-page9

PÅ JAGT EFTER GRUNDBEVÆGELSERNE

FORBEREDELSE:
Find et sted i uderummet og tag en stor flok børn med

AKTIVITETER:
Giv børnene en grundbevægelse to og to. Prøv bevægelsen sammen. Børnene løber nu ud og finder et godt sted at lave bevægelsen feks. Svinge. De finder måske en gren. Hvis løb, må- ske en bakke. Børnene øver sig lidt. Den voksne kalder børnene sammen. Nu skal deltagende børn med ud og prøve de steder/ grundbevægelser som parrene har fået og øvet på deres sted/ måde. Parrene instruerer de andre børn som nu prøver.

STYRKER:
De 18 grundbevægelser er en vigtig ingrediens i barnets motoriske udvikling. Derfor er et det vigtigt at sikre der igangsættes aktiviteter hvori de bevægelser, børnene ikke selv vælger, øves.


file-page11

HOLD VARMEN!

FORBEREDELSE:
I vinterhalvåret er det vigtigt at tænke aktiviteter, der giver varme i kroppen, ind mellem de mere stillestående aktiviteter. Til land/vand behøves et tov eller en kridtstreg.

AKTIVITETER:
Flyv som måger og råger: Legepladsen overflyves i vinterhalvåret ofte af måger (med glideflugt) og råger (med slaskede vinger). Flyv som måger og råger mens I løber til den anden ende af legepladsen, mens alle råber: ”Flyv som en måge – hen til en låge- flyv som en råge – få blodet til at koge!”

Land/vand: Læg et tov på legepladsen. Alle står på samme side af tovet, landsiden, og kigger mod igangsætteren. Når denne råber: vand! Hopper alle til vandsiden. Legen fortsætter med at deltagere skal lytte godt efter om der råbes land eller vand, der kan nemlig godt råbes land flere gange i træk. F.eks.: land-vand-land-land-vand-land-vand-vand-land-land-land-vand osv.

STYRKER:
Puls
Grundbevægelserne: Løb, spring
Koncentrationen
Giver varme i kroppen


file-page13

FARVEJAGT

FORBEREDELSE:
En spand, en kurv eller et tørklæde til at samle ting

AKTIVITETER:
Vis børnene en ting i en bestemt farve f.eks et grønt æble. Med kurven over armen skal I skal nu på jagt i inde- eller uderummet og samle alle de ting i kan finde, der har farven grøn. Se om der er forskel på den grønne farve og undersøg om der er flere ting der ligner hinanden.

TIPS:
• Pulsen kommer op, hvis I løber rundt og finder tingene i bestemte farver
• Gem farverne i forskellige højder, så børnene skal bevæge sig forskelligt f.eks klatre, kravle, krybe…

STYRKER:
Kendskab til farver, f.eks naturens farver
At orientere sig i omgivelserne
Øver opmærksomhed


file-page15

POSTMAND PER

FORBEREDELSE:
Spande til at poste ”breve” i. Lav breve f. eks af papir, naturting. I hver spand lægges en farve/en naturting.

AKTIVITETER:
Børnene skal hjælpe postmand Per med at dele brevene ud, da han selv har for travlt. Byg en lille historie op omkring legen. Børnene får et ”brev”, som skal leveres i den rigtige postkasse. F.eks det grønne blad i den spand hvor der i forvejen lægger et grønt blad.

TIPS:
• Postkasserne stilles så børnene udfordres motorisk når de skal uddele ”brevene”. Oppe i niveau så de skal klatre, inde i et krat/under en busk, så der skal kravles, langt væk hvor der skal løbes… så det passer til børnenes alder
• Saml alle ”brevene” i et posthus, f.eks en hulahop ring.
• Børnene kan være flere sammen og hjælpe hinanden
• De store børn kan være cykelpostbude

STYRKER:
Puls – udholdenhed
Samarbejde
Rum – og retningsfornemmelse


file-page17

VEJRDANS

FORBEREDELSE:
Areal ude eller inde

AKTIVITETER:
Der skal findes en ”meteorolog” som råber forskellige kommandoer, for at fortælle om vejret lige nu på legepladsen. Ved kommandoerne laves bestemte bevægelser – både børn og meteorologen laver bevægelser. Kommandoerne er:
• Tordenvejr: alle børn tramper så hårdt de kan i jorden
• Tyfon: alle børn snurrer rundt
• Stormvejr: alle børn løber med strakte arme ud til siden, rundt mellem hinanden
• Regnvejr: alle børn løber hen mod det nærmeste ly (bord/ bænk/træ/busk..) og kryber under
• Solskin: alle børn går rundt på tæer med næsen mod solen
• Hedebølge: Trille sig på jorden for at køle sig

TIPS:
• Start med få kommandoer og byg på efterhånden som I har prøvet det nogle gange
• Find selv på flere kommandoer med grundbevægelser til
• Super at lave til et arrangement, hvor både børn og forældre deltager


VEJRMASSAGE

En historie om vejret leder børnene gennem massage af makker. Børnene sidder i en rundkreds med ryggen til hinanden. Den voksne fortæller historien om vejret og viser, hvilke bevægelser der skal laves på ryggen. Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at blive masseret.

Historie

Det er en dejlig sommerdag, solen skinner og varmer hele kroppen
[Lette tryk med håndfladerne på hele ryggen]

Der blæser en blid vind
[Lav strygende bevægelser med fingrene frem og tilbage på ryggen]

Pludselig begynder det at dryppe. Små regndråber rammer jorden
[Lav bløde prikkebevægelser på ryggen med fingrene]

Det regner mere og mere, regndråberne er store, og himlen er blevet helt sort
[Trom blødt med håndfladerne på ryggen]

Det begynder at tordne. Store lyn kan ses på himlen
[Lav zigzag-bevægelser med fingrene henover ryggen]

Tordenskyerne blæser væk – nu regner et kun en lille smule
[Lav bløde prikkebevægelser på ryggen med fingrene]

En lille kat kommer frem fra sit skjul og lister hen over det våde græs
[Lad to fingre ”spadsere” op langs rygsøjlen]

Solen er kommet frem igen, og dens stråler tørrer græsset
[Gnid blødt med håndfladerne på hele ryggen]

file-page19

VIND I HÅRET

FORBEREDELSE:
Afgrænsningsbånd, pose på snor evt. pind.

AKTIVITETER:
Børnene skal ligge og kigge op i skyerne og se hvad vej de flyver og hvad de forestiller. Derefter skal de finde en pind (evt. få en pind udleveret) og der bindes en kort snor/lille pose herpå. Børnene skal løbe med pinden og mærke vinden. De kan nu se om der er medvind eller modvind.

TIPS:
Læs f.eks et digt om vinden eller syng ”Blæsten kan man ikke få at se..”, mens de kigger op i skyerne. Snak med børnene om deres erfaringer med vejret. F.eks hvordan det føles, når vinden blæser i håret. At det kan være hårdt at løbe mod vinden, men lettere at løbe i medvind. Hård vind kan give tårer i øjnene osv. Gå ind på nettet og find navnene på enkelte typiske skyer og betydningen af dem. F.eks tordenskyer er meget mørke og varsler tordenvejr. Sæt vindmøller op, så I kan holde med vinden, mens I sidder og spiser.

STYRKER:
Børns begrebslæring
Rum og retningsfornemmelse ved at løbe rundt i terrænet
Skærper den taktile sans


FJORDAKTIVITETER

Hen over sandet vil den gå,
den travle lille krabbe,
men kravler den forbi en tå,
så vil den bare… nappe!
Af Lotte Salling www.lottesalling.dk

Krabben på ryggen

  • Legen minder om fangelegen ”ståtrold”.
  • En af jer skal fange de andre. Når de bliver fanget, ligger de sig på ryggen og spræller med benene, ligesom en krabbe der er væltet om på ryggen! De, der ikke er fanget, skal vende de fangede om på maven for at befri dem.

Vilde bølger

  • Sæt en ”slackline” op imellem 2 træer. Slacklinen skal være ca. 40 cm over jorden. Som ekstra hjælp til at holde balancen kan der evt. spændes et reb op ca. 75 cm parallelt over slacklinen.
  • Prøv at gå fra A til B med støtte fra en makker
  • Gå med bind for øjnene med støtte fra en makker
  • Gå baglæns med støtte fra en makker.
  • To børn krydser hinanden på linen
  • Brug også slacklinen til at kravle under og hoppe over

Byg en varde

  • En stenvarde er en stabel af sten, der f.eks. markerer en vandre- eller transportrute. En varde bruges også tit som monument på markante steder.
  • Byg jeres egen stenvarde som en simpel stenbunke, eller den kan stables på kunstfærdig vis og blive et helt lille kunstværk.

Massagefortælling

  • En historie om vejret leder børnene gennem massage af makker.
  • Børnene sidder i en rundkreds med ryggen til hinanden. Den voksne fortæller en historie om vejret og viser, hvilke bevægelser der skal laves på ryggen. Fx ”solen skinner og varmer hele kroppen”. Lette tryk med håndfladerne på hele ryggen. ”Små regndråber rammer jorden”. Bløde prikkebevægelser på ryggen med fingrene osv.
  • Vær omhyggelig med at forklare børnene, at det skal være rart at blive masseret.

FJORDAKTIVITETER

Fisken hviler i sit vand
midt på bundens bløde sand,
ligger dér og flader ud
på sin flade fiskehud.

Af Lotte Salling www.lottesalling.dk

Frie fødder

  • Følesansen er særlig stærk i ansigt, hænder og fødder. Benyt naturen til at stimulere følesansen i fødderne, og gør således naturen til verdens bedste sansebane.
  • Lav en sansebane til at gå på i, ved at lægge forskellige materialer fx muslingeskaller, strå/ græs, sten, ålegræs/ alger, vand, sand osv. i baljer/ kasser.
  • Tal om materialerne. Hvad er det? Hvor kommer det fra? Hvordan føles det?

Kæmpende regnorm

  • Når mågen skal have mad, hiver den regnorme op ad jorden. Denne leg handler om mågernes hårde arbejde mad at hive de genstridige regnorme op ad jorden.
  • Inddel jer i 2 hold. Det ene hold er måger, lav evt. næb af pap og elastik. Det andet hold er regnorme.
  • De 2 hold står på hver side af et langt reb, der ligger på jorden.
  • Nu gælder det om at hive så mange fra modsatte hold over på sin egen side af rebet.
  • Hvis det bliver for voldsomt, kan I prøve at sidde på knæ i stedet for at stå op.

Måge olympiade

  • Pæle-sidning: Mågen sidder tit og hviler sig på en stolpe. Hvor længe kan I holde balancen på ét ben?
  • Mågeklatter: Mågen klatter når den flyver. Bland en spandfuld ”mågeklatter” af mel og vand. Prøv om I kan ramme fx en træstamme med mågeklatterne.
  • Skrige-konkurrence: Mågen kan skrige meget højt. Det gør den bl.a. når den kalder på sine venner. Hvor længe kan I skrige, på en vejrtrækning?

Terning skattejagt

  • Lav 2 papkasseterninger af mælkekartoner og tape. På hver side af den ene terning påklistres en naturgenstand fra området. Fx et hyben, en muslingeskal, stå, alger, en fjer osv. På siderne af den anden terning påklistres tallene fra 1-6.
  • Kast de 2 terninger.
  • I skal nu finde det antal skumterningen viser, af den genstand papkasseterningen er landet på.
  • Hvis I fx slår en 5’er og en muslingeskal, skal I finde 5 muslingeskaller.
file-page21

FLYDE OG SYNKELEG

FORBEREDELSE:
Børnespand med vand. Forskellige ting der må blive våde.

AKTIVITETER:
Der snakkes om begreberne flyde og synke, mens børnene putter forskellige ting i vandet. Falder det til bunden eller bliver det på overfladen. Er tingen let og flyder oven vande eller er tingen tung og falder til bunden

TIPS:
Lav en bevægelsesekspedition ud i nærmiljøet og find de forskellige ting, som skal i spanden

STYRKER:
Læring om begreberne flyde/synke – tung/let
Bevægelse alt efter ekspeditionens karakter


HALSBÅNDSMUS

I et lille øde hus, bo’de ti små søde mus:
1 ku li at gynge, nr. 2 ku li at synge,
3 ku lave mad, nr. 4 gik i bad,
5 ku dække bord, nr. 6 fik kys af mor,
7 ku li at bage, nr. 8 ville smage,
9 sprang rundt som frø, nr. 10 den råbte BØH!
Af Lotte Salling

Halsbånd på musen

Redskaber: et langt reb, hårelastikker, en ”mus”

Halsbåndmusens pels er brun på oversiden og helt hvid på undersiden. Den har et gulbrunt bånd, som løber tværs over brystet og ned mellem forbenene. Det er dette bånd, som har givet musen navn.

  • I en skov med mange træer udspændes et langt reb mellem træerne, så der dannes en bane rundt i skoven. Rebet skal helst gå under/ over grene, gennem buskads, rundt om træer, op og ned ad bakker osv.
  • Ved banens start hænges et antal hårelastikker, som svarer til antallet af deltager, på rebet. Ved banens ende ligges en ”mus”. Det kan fx være en tøjmus, en mus snittet af en pind eller lign.
  • Børnene skal nu føre ét elastik fra den ene ende af rebet til den anden, og hænge det om halsen på musen.
  • I kan også hænge engangskrus på rebet, som børnene skal fragte vand i hen til ”musen”. Ved enden af rebet sættes en spand. Hvor meget vand kan I flytte fra den ene ende af rebet til den anden?
  • De 5-6 årige kan også danne par to og to, hvor den ene har bind for øjnene og fat i rebet, og den anden er ”førerhund”, der fortæller om forhindringer, om terrænskifte osv.
  • Mindre børn kan sagtens deltage i aktiviteten. Enten ved at kravler bagefter, iagttager, eller have gang i deres egen lille sanse leg i skovbunden.

Styrker: Rum/ retningsfornemmelse, udholdenhed, evnen til at vente på tur, fællesskabet

De underjordiske gange

Redskaber: en hulahopring

I naturen lever halsbåndmus af mange forskellige plantedele: Agern, bog, hasselnødder, kastanjer og frø fra nåletræer, urter og græsser. Den lever en stor del af sit liv i gange under jorden og kommer først frem om natten for at lede efter føde i skovbunden. Musen graver selv sit underjordiske gangsystem, der både indeholder opholdsrum, redekammer og fødedepoter.

  • Denne leg handler om at komme igennem musens smalle gang.
  • Deltagerne stiller sig i en cirkel. Alle holder hinanden i hænderne.
  • Et par der holder hinanden slipper kort taget, og den ene stikker hånden igennem en hulahopring, for igen at holde hinanden i hånden.
  • Det er nu cirklens/deltagernes opgave at alle skal igennem hulahopringen uden at der er nogle i cirklen der slipper sidemanden
  • Prøv gerne flere gange.
  • I kan også selv lave ringe i forskellige størrelser af fx gulvvarmerør.

Styrker: samarbejde, rum/ retningsfornemmelse

EDDERKOP

Travle, lille edderkop,
Kravler, spinder, ned og op.
Selv i kulde, regn og vind
Syr du edderkoppespind.

Af Lotte Salling

Aftryk af edderkoppespind

I kan lave smukke aftryk af edderkoppespind.

  • Find et edderkoppespind og fjern edderkoppen
  • Herefter ”griber” I edderkoppespindet ved at sætte et ark sort karton bag nettet. Klip de tråde af, der går ud over arkets kanter
  • Drys kartoffelmel, talkum eller glimmer ud over arket. Det vil sætte sig fast i det smukke mønster fra spindet
  • Forsejl aftrykket med hårlak eller laminer arket

Edderkoppens spind

Alle edderkopper kan spinde silke. Edderkoppen bruger silketråden til mange ting bl.a. til at bygge et skjul med, til at vikle om sit bytte, så det ikke kan forsvare sig, til at pakke sine æg ind i for at beskytte dem, og så laver masser af edderkopper selvfølgelig deres fangnet eller edderkoppespind af silke.

  • Find et område med mange træer, og benyt en rulle sejlgarn til at vikle ud og ind mellem træerne, så der dannes et vandret edderkoppespind i lav højde.
  • Sæt evt. små bjælder på snoren, så I kan høre hvis nogen kravle rind i edderkoppespindet.
  • Kast jer nu ned på maven eller på alle fire, og kravl rundt under spindet som edderkopper.
  • I kan også lege at I er fluer, som skal forsøge at kravle igennem edderkoppespindet uden at edderkoppen hører jer. En person kan evt. være edderkoppen, som skal fange fluerne.

Sikringstråden

Hvis du fanger en edderkop og kaster den fra dig, vil den blot hænge fra en tråd, som den har hæftet til din hånd; på den måde kan den altid fortage en blød landing eller fire sig op, hvor den kom fra. Det kaldes en sikringstråd.

Silken som edderkoppen spinder er utrolig elastisk og kan strække sig op til tre gange i længden. Samtidig er den ufattelig stærk.

Prøv at finde et edderkoppespind og forsigtigt hæfte en tøjklemme om en vandret edderkoppetråd. Tror du, tråden holder?

  • Bind 6 brugte cykelslanger sammen og fastgør den ene ende.
  • Barnet for nu cykelslangen rundt om maven
  • Barnet skal nu hente fx kogler eller små pinde et stykke væk. I kan lege at I er edderkopper som hænger i sikringstråden og skal fange fluer

MYRER

Byg en myretue

Ude i granskoven kan du være heldig at finde en myretue. Myrerne bygger den selv af grannåle og pinde. Den kan blive lige så høj som en voksen mand, og under den har de gravet et imponerende system af gange og kamre.

  • Alle børn finder grene og bygger en stor myretue

Myresyre

Når myren bliver bange, begynder den at ”tisse”. Det er egentligt myresyre (en svag gift), som den sprøjter ud af bagenden for at holde fjender væk.

Grønspætten er en af myrenes fjender. Den elsker myrer, og er en sand mester i at slikke dem op med sin lange, klæbrige tunge.

  • Stå i krabbestilling – på alle fire med maven opad.
  • Sprøjt ”myresyre” fx vand efter ting/ hinanden. I kan fx bruge brugte shampooflasker til at skyde tomme bøtter, forklædt som grønspætter, ned fra en bænk.

Prøv også at holde en blå klokkeblomst hen over myren. Blomsten skifter farve, hvor myren rammer.

 

Hent mad til tuen

I myretuen bor den røde skovmyre i et kæmpemæssigt samfund, som kan indeholde mere end 100.000 dyr. De bliver fodret af de myre, som kaldes arbejderne.

  • ”Mad” fx ærteposer spredes ud i området.
  • Børnene skal nu hente ”maden” hjem til tuen ved at kravle over/ under grene/ forhindringer.

Duftspor

Myrerne følger bestemte stier og veje. Med deres antenner kan de lugte, hvor andre myre har været, og måske har de fundet noget lækkert at spise.

  • Gnid et spor med et overskåret løg.
  • Børnene skal nu snuse sig frem til frugten/ kagen/ saftevandet eller tilbage til myreturen

Prøv også at gnide en finger på tværs af myrernes sti/ duftspor. Ødelægges duftsporet, forvirres myrerne indtil de får det sat igen.

Myreløft

Myrer er stærke. De kan løfte 30-40 gange deres egen vægt. Tag franskbrød med ud til myrerne, bræk det i små bitte stykker og se, hvor stærk en myre er, når den slæber af sted med en brødkrumme. Læg også mærke til, hvor gode myrerne er til at hjælpe hinanden

  • Prøv at løfte tunge grene/ stubbe
  • Prøv at hjælpe hinanden med at løfte – find ud af at det hjælper at samarbejde

Myre og bladlus

Oppe i træerne sidder bladlusene og suger plantesaft. Myrerne kravler op og malker bladmusene. De kilder dem på kroppen med deres følehorn, indtil bladlusen aflevere en dråbe sød saft.

  • Inddel børnene i to hold. På hvert hold er nogle børn ”myrer”, nogle ”bladlus” og nogle er ”myrelaver”.
  • Legen leges som stafet.
  • ”Myrerne” løber med et tomt krus hen og kilder ”bladlusene”, som hælder saftevand op i ”myrernes” krus.
  • ”Myrerne” løber herefter tilbage til ”myrelaverne” og hælder saftevandet i deres krus.
  • Det gælder om først, at få ”myrelavernes” krus fyldt op.
  • Legen kan gøres mere udfordrende ved at indsætte ”mariehøns”, som ”myrerne” skal forsvare ”bladlusene” i mod.

REGNORME

Ormene har ingen øjne, ingen ben og intet hår. Ormene er ganske nøgne og må kravle når de går. Ormene kan ikke tale. Ormene har ingen tænder. Ormene er kun en hale, der er ens i begge ender! 

Af Halfdan Rasmussen

Regnormedans

Måske har du set en måge stå og trampe på en græsplæne. Det ser sjovt ud, men det er ikke kun dansetræning. Regnormene kommer nemlig op af jorden, når de mærker den rytmiske dunken fra mågens trampen. De tror, det er regn, som kan oversvømme deres huller.

  • Prøv om I også kan lokke regnormene op af deres huller!
  • Find et lille område med frodigt græs, og begynd så at trampe rundt.
  • Fortsæt, indtil der stille begynder at komme regnorme op.
  • Hold godt øje med jorden.
  • Prøv at samle regnormene, og tæl, hvor mange I har lokket frem.

Kæmpende regnorme

Når regnorme skal have mad, hiver de nedfaldsblade ned i deres gange under jorden for at spise dem.

Prøv at gå på jagt efter de visne blade, som regnormen er begyndt at trække ned i jorden. De ligner kræmmerhuse, som står i jorden. Stilken på bladet peger opad, og spidsen af bladet er boret ned i jorden.

  • Denne leg handler om regnormenes hårde arbejde med at hive de genstridige blade under jorden.
  • Inddel jer i to hold ”regnorme” som står på hver side af et langt reb, der ligger på jorden
  • Nu gælder det om at hive så mange fra modsatte hold over på sin egen side af rebet
  • Hvis det bliver for voldsomt, kan I prøve at sidde på knæ i stedet for at stå op

Regnormetræk

Regnormen har bittesmå børster på hvert led af sin lange krop. Man kan slet ikke se dem, men de er der, og de er gode til at gribe fat med. Hvis en solsort får fat i ormen, er det vigtigt for den at kunne holde fast og stemme imod.

Fang en regnorm og føl på dens underside med en fingerspids; måske kan du mærke de små børster, som gør, at den kan hage sig fast på underlaget. Du kan kun mærke dem, hvis du stryger fra bagenden mod forenden.

  • Denne leg minder om ”tovtrækning”
  • Børnene er ”regnorme”, den voksne er ”solsort”
  • ”Regnormene” og ”solsorten” trækker i hver sin ende af et tov. Det handler om at ”solsorten” skal trække alle ”regnormene” op ad jorden, mens ”regnormene” holder igen.
  • Hvis børnene er meget små, kan legen leges én til én. Et viskestykke kan da med fordel bruges i stedet for et tov. Husk at sige ”pip pip” som en solsort!

REGNORME

Ormene har ingen øjne, ingen ben og intet hår. Ormene er ganske nøgne og må kravle når de går. Ormene kan ikke tale. Ormene har ingen tænder. Ormene er kun en hale, der er ens i begge ender! 

Af Halfdan Rasmussen

Regnormetræk

Regnormen har bittesmå børster på hvert led af sine lange krop. Man kan slet ikke se dem, med de er der, og de er gode til at gribe fat med. Vis en solsort får fat i ormen, er det vigtigt for den at kunne holde fast og stemme imod.

Fang en regnorm og føl på dens underside med en fingerspids; måske kan du mærke de små børster, som gør, at den kan hage sig fast på underlaget. Du kan kun mærke dem, hvis du stryger fra bagenden mod forenden.

  • Denne leg minder om ”tovtrækning”
  • Børnene er ”regnorme”, den voksne er ”solsort”
  • ”Regnormene” og ”solsorten” trækker i hver sin ende af et tov. Det handler om at ”solsorten” skal trække alle ”regnormene” op ad jorden, men ”regnormene” holder igen.
  • Hvis børnene er meget små, kan legen leges én til én. Et viskestykke kan da med fordel bruges i stedet for et tov. Husk at sige ”pip pip” som en solsort!

Find mere på:

http://www.groennespirer.dk/media/902820/spring_ud_aktivitetskort_web_hi_1.0.pdf

BÆNKEBIDER

Under mormors potteplante,
Bor en bænkebider-bande.
Mon ikke de snart sku’ tænke,
På at bide nogle bænke.

Af Lotte Salling www.lottesalling.dk

Bænkebidere er små grå krebsdyr, der lever i skovbunden og i haver. De har gæller – og kan derfor bedst lide, at der er mørkt og fugtigt. Derfor gemmer de sig under sten og træ i skovbunden om dagen – eller inden under barken på gamle grene. Om natten rumsterer de rundt og finder føde.

  • Kan I finde en bænkebider? 
  • Tal om hvor I kan finde bænkebideren og hvorfor den gemmer sig.

Bænkebider-gemmeleg velegnet i vuggestue/dagplejen

  • Et stort tæppe eller lign. lægges på midten af en græsplæne eller andet større område. 1-2 tæpper fordeles på området rundt om det store tæppe.
  • Alle gemmer sig under det store tæppe. I er nu bænkebidere, som gemmer sig under et stykke bark.
  • Den voksne løfter tæppet væk fra børnene. I skal nu løbe/gå/kravle (efter motorisk niveau) hen til et af de andre tæpper for at gemme jer. 
  • Når alle børnene igen gemmer sig under et tæppe, løfter den voksne tæppet væk fra børnene. Børnene løber/ går/ kravler nu hen til et andet tæppe og gemmer sig. Sådan fortsættes legen.
  • Legen kan udvides ved at den voksne flytter rundt på tæpperne, mens børnene gemmer sig under det store tæppe.

KRIBLE-KRABLE

Travle, lille edderkop,
Kravler, spinder, ned og op.
Selv i kulde, regn og vind
Syr du edderkoppespind.
Af Lotte Salling www.lottesalling.dk

Aktivitet

  • Find et område med mange træer.
  •  Vikel snor/ tov ud og ind mellem træerne, så der dannes et vandret edderkoppespind i lav højde.
  • Læg små pinde, kogler eller kastanjer ind under spindet.
  • Kast jer nu med på maven eller alle fire og kravl rundt under spindet efter de små pinde, kogler eller kastanjer – I er nu edderkopper på jagt efter fluer.
  • Pindene, koglerne eller kastanjerne afleveres i en spand eller lign. uden for spindet.
  • Læs og tal om edderkopper og om hvordan de fager føde i deres spind.

Find mere på:

http://www.groennespirer.dk/media/902820/spring_ud_aktivitetskort_web_hi_1.0.pdf

file-page23

LILLE MUS KOM OP AF HULLET

FORBEREDELSE:
Læs og snak om mus. Links: http://vestrehus.dk/Dyresider/Gnavere.htm og http://www.skoven-i-skolen.dk/content/fang-mus

AKTIVITETER:
Mal jeres ansigter som små mus og syng en sang om mus. Opsæt en lille presenning over buede pilegrene, som er stukket i jorden med begge ender. Lad børnene samle græs, blade og kvas og lav en muse-rede af materialerne for enden af pressenings-tunnelen. Find forråd (f.eks. kogler, nødder, bær) til musen og kravl gennem tunnelen med det. Snit en lille mus med en snittekniv eller en kartoffelskræller, sæt øjne og hale på. Fang halen: Alle mus får en hale af snor, en ræv skal nu fange musene ved at tage deres haler.

STYRKER:
Viden om mus
Grundbevægelsen: kravle
Puls
Fantasien
Fællesskabet


file-page25

MYGGESTAFFET

FORBEREDELSE OG MATERIALER:
Afmærket stafet bane. 4 – 12 Svampe, 2 spande med vand evt tilsat rødbedesaft, 2 glasskåle. 4 – 6 røde fuglenæb af karton kræmmerhus og elastik. Spand med vand pladseres i den ene ende/ tom glasskål i modsatte ende af banen.

AKTIVITETER:
Deltagerne opdeles i to hold. Hvert hold udvælger 2 fugle Legen er en almindelig stafet. Deltagerne er myg og suger ”blod” med svampen fra spanden. Løber til glasskål og presser ”blodet” ud deri. Undervejs driller fuglene myggene (løberne) – de må ikke røre løberne, kun løbe og forstyrre. Det hold som først har skålen fuld er vindere!

TIPS:

Hvis mange deltagere: Undgå ventetid ved at bruge flere svampe, lave flere hold eller tilføj hoppende ”frøer” til at også at forstyrre løberne.

STYRKER:
Puls
Koordination, balance og rum retningssans
Robusthed, tåle lidt dril,
Viden om myg


file-page1

NATURBINGO

FORBEREDELSE:
Klistr billeder af forskellige naturmaterialer på en æggebakke, ét for hvert rum. Billederne skal passe til sted og årstid.

AKTIVITETER:
Hvem får først bakken fuld? Send børnene ud i naturen for at finde tingene på billedet. Når alle rum er fyldt råbes der BINGO! TIPS: En variation: Mal forskellige farver i bunden af en æggebakke. Deltagerne skal nu finde ting i naturen med samme farve som rummene. Tempo kan øges ved at fokusere på konkurrence-elementet. God aktivitet til forældre-/børn-arrangementer.

STYRKER:
Fordybelse
Evnen til at se detaljer i naturen / naturbegreber
Fællesskabet


file-page1

NATURFEMKAMP

FORBEREDELSE:
Spring om kap med dyrene:
Udmål springlængden for hhv. skruptudse (0,2 m), loppe (0,4 m), kanin (1,0 m), spidssnudet frø (2,0 m) og græshoppe (3,0 m) og se om du kan springe ligeså langt.

Kast med naturen:
Lav en ring af en pilegren, hæng den op i et træ og forsøg at kaste æbler, kogler eller andet igennem.

Troldeløft med brøl:
Find en sten af passende størrelse og se hvor langt du kan løfte den, her må gerne brøles!

Træk vand i spand:
Fyld en spand med vand, enten med pumpe eller kop, bind et reb i hanken, kast rebet over en højtsiddende gren og træk nu den fyldte spand op til grenen. På 1-2-3-nu! Slippes tovet og spanden falder ned og giver et herligt sprøjt.

På planken over frøsumpen:
Lav en balancegang med et bræt, en gren eller en slackstar, gå balance over farlige frøer eller snappende krokodiller.

STYRKER:
Grundbevægelserne spring, kast, løft, træk, skub, balance
Samarbejdsevnen
Koordination
Viden om dyrene omkring os
Tro på egenpræstation


file-page31

NATURMATEMATIK

FORBEREDELSE:
Ingen

AKTIVITETER:
Alle børn finder en pind. Hvem har den korteste? Den længste? Den tykkeste? Osv Bed nu børnene lave en trekant. Hvor er der ellers trekanter på legepladsen. Lav en firkant, hvor er der firkanter? Hvor mange pinde går der til en trekant? Hvor mange til en firkant? Hvor mange er der tilsammen? Tæl alle pinde.

STYRKER:
Matematiske begreber
Rum/retnings fornemmelsen
Samarbejdet


file-page33

PÅ JAGT EFTER NATDYR

FORBEREDELSE:
Skær brugte mælkekartoner i tre stykker og dæk dem med sort gaffa-tape. Klips refleks-øjne derpå (der kan bruges tilklippede fjeder-refleks-bånd). Gem disse rundt omkring på legepladsen / i nærmiljøet. Hav lommelygter parat. Tal og læs om dyrelivet om natten, f.eks i bogen Natdyr af Susan Meredith

AKTIVITETER:
Velegnet til tidlige morgener og sene eftermiddage i den mørke tid. Gå på jagt med lommelygter og se refleksen fra øjne, der stirrer tilbage på jer i mørket. Kan gøres til en skattejagt ved, at der ved hvert natdyr placeres en ting (en mønt, en kogle, et bogstav eller andet), som skal samles ind.

STYRKER:
Lysten og modet til at komme ud i mørket.
Giver særlige oplevelser for de børn, der afleveres tidligt og/
eller hentes sent.
Fællesskabet
Viden om livet om natten


file-page1

NATUR-PARKOUR

FORBEREDELSE:
Ingen. Kan laves spontant når man er i uderum eller på tur i naturen med børnene.

AKTIVITETER:
Her gælder det om at lave seje tricks med udgangspunkt i de forhindringer man møder på sin vej. I naturen kan man møde rigtig mange forhindringer! I stedet for at gå udenom det væltede træ, stenen eller grøften, skal I naturligvis forcere den. Træn og leg med forskellige måder at kravle eller springe over forhindringen på – både børn og voksne. Fokus kan være på den hurtigst mulige, den mest lydløse eller den skøreste måde at komme videre på. Gå væk fra stien og udnyt forhindringerne til få en anderledes dag med sved på panden.

TIPS:
Naturen tilbyder altid alderssvarende forhindringer, der er kræ- vende elementer for både den 1-årige og den 12-årige. Børnene er lynhurtige til selv at finde de steder hvor de gode udfordringer er.

STYRKER:
Udholdenheden
Balancen
koordinationen
Rum/retningsfornemmelsen
Opfindsomheden


file-page1

MINIATURE UNIVERS

FORBEREDELSE:
Ingen.

AKTIVITETER:
Lav en miniature-verden af naturmaterialer. Find et godt sted i naturen eller på legepladsen. Nu kan I bygge et lille landskab af de ting, der er lige for hånden: mos, pinde, blade, kogler, sten, rødder, sand osv..

STYRKER:
Fantasien
Fællesskabet
Fordybelsen
Koordinationen


file-page1

CHIP & CHAP

FORBEREDELSE:
Ingen

AKTIVITETER:
Gå sammen to og to. I er nu de to akrobatiske egern Chip og Chap. Der bruges tre kommandoer: under, over og udenom. Et barn eller en voksen udvælges til at styre kommandoerne og råber eksempelvis: ”Chap under”. Straks skal Chip danne en bro, som Chap kan komme under. Ved ”Chap over” skal Chip sætte sig ned, så Chap kan hoppe over Chip. Ved ”Chap udenom” skal Chap løbe en omgang rundt om Chip.

STYRKER:
Koncentrationen
Samarbejdsevnen
Koordinationen
Puls