Fra sansning til deltagelse – når forståelse af motorisk uro skaber nye handlemuligheder
Flere børn bliver beskrevet som “motorisk urolige” og med påvirkede deltagelsesmuligheder, men hvad ligger egentlig bag uroen? Er den et udtryk for sansemæssige behov, arousal-udfordringer, relationelle forhold, fysiske udfordringer eller noget i barnets omgivelser, der påvirker?
Ergoterapeuter og fysioterapeuter i PPR Aalborg har udviklet et praksisnært materiale med afsæt i erfaringer fra det daglige arbejde med børn og deres deltagelsesmuligheder. Materialet er kvalificeret i samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, både internt i PPR og i dagtilbuddene, og bidrager til en mere nuanceret forståelse af motorisk uro samt understøtter systematiske refleksioner og handlinger tæt på barnets hverdag.
Materialet anvendes i dagtilbud og indskoling og understøtter et fælles sprog, det tværfaglige samarbejde og tidlige indsatser, der kan afprøves, inden der rettes henvendelse til PPR.
Baggrund
I PPR Aalborg har vi haft et stigende antal henvendelser vedrørende børn med det, der ofte beskrives som motorisk uro.
Vi blev optaget af, at begrebet “motorisk uro” ofte bruges som en samlet beskrivelse af en adfærd, men sjældent giver indsigt i årsagen til barnets reaktioner. Derfor har vi udviklet et refleksions- og handlemateriale, der kan understøtte fagprofessionelle i at undersøge, forstå og handle mere nuanceret.
Formål
Formålet med materialet er at:
- Udvide forståelsen af motorisk uro.
- Skabe et fælles fagligt sprog og tilgang.
- Understøtte systematiske refleksioner omkring barnets situation.
- Kvalificere samarbejdet mellem personale, forældre og PPR.
- Pege på konkrete handlinger, der kan afprøves i barnets hverdag før og efter henvendelse.
- Bidrage til mere målrettede og relevante henvendelser til PPR.
- Give mulighed for at belyse alle aspekter – også hjemlige forhold.
- Medvirke til prioritering af de perspektiver og fagligheder, der skal fylde mest til en start.
Materialet er udformet, så det pædagogiske personale kan anvende det selvstændigt uden inddragelse af PPR.
Et centralt budskab er, at målet ikke nødvendigvis er at fjerne uroen, men at forstå dens funktion og skabe rammer, hvor barnet kan deltage meningsfuldt.
Materialets opbygning
Side 1 – Motorisk uro-blomsten
Materialets centrale analysemodel er “Motorisk uro-blomsten”. Blomsten giver:
- Overblik over forskellige perspektiver på uroen.
- Struktur til refleksion og analyse.
- Hjælp til prioritering af fokusområder.
- Grundlag for fælles dialog mellem relevante voksne.
Side 2 – Uddybning af perspektiverne
De enkelte perspektiver udfoldes. Dette understøtter en forståelse af, at motorisk uro kan have mange forskellige baggrunde, herunder:
- Sansning
- Motorik
- Arousal
- Følelser
- Sundhed/sygdom
- Kognition/sprog
- Relationer
- Omgivelser/rammer/kultur
Side 3 – Refleksive spørgsmål
Med udgangspunkt i 10 oplistede refleksionsspørgsmål ledes forældre og professionelle til at være nysgerrige på, hvad der kan være på spil i barnets hverdag. Der stilles også spørgsmål til, om vi møder og understøtter barnet på bedst mulig måde. Barnets stemme inddrages via forældre og personale, og ældre børn høres ad.
Side 4 – Hverdagsnære handlemuligheder
Konkrete forslag inden for:
- Rammesætning
- Organisering
- Struktur
- De 10 Hér
Fokus er på ændringer i barnets omgivelser frem for alene at se uroen som et problem hos barnet.
Side 5 – Sansemotoriske aktiviteter
Forslag til aktiviteter med det formål:
- At barnet selv er aktivt og får kropslige input.
- At få tilført kropslige input, men hvor barnet er i ro.
- At understøtte regulering af arousal.
Erfaringer fra praksis
Vores erfaringer er, at pjecen kan bruges på flere måder – både med og uden deltagelse af PPR. Pjecen kan bruges i sin helhed, eller dele af materialet kan bruges efter formål. Materialet anvendes i daginstitutioner, indskoling og i nogle tilfælde sammen med børnene selv.
Udarbejdet af
- Ergoterapeut Kate Taftenberg Mortensen
- Ergoterapeut Anne-Mette Broe Knudsen
- Fysioterapeut Solvejg Støtt Damgaard
- Fysioterapeut Majbritt Nielsen